top of page

  §1 Navn og hjemsted
Foreningshuset Holmegaard Herre Klub er en forening i Middelfart kommune under Foreningshuset Holmegaard. 

 

  §2 Formål
Social samvær og fælles arrangementer for mænd over 18 år, der skal styrke nærmiljøet for Gelsted og omegn.  
 

  §3 Medlem
Mænd over 18år kan være medlem. 
 

  §4 Ledelse

  • Stk. 1

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes hvert år en generalforsamling i februar måned. Der indkaldes til generalforsamling med min. 2 ugers varsel ved mail direkte til alle medlemmer samt annoncering via Gelsted.dk. 
Dagorden.
1. Valg af dirigent
2. Information fra bestyrelsen
3. Indkommende forslag
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
    A. 2 bestyrelsesmedlemmer i det ulige år
    B. 2 bestyrelsesmedlem i det lige år
5. Valg af 1 suppleant for 1 år
6. Eventuelt 
Et medlem har en stemme på generalforsamlingen, ved stemmelighed gælder bestyrelsesformandens stemme for 2. 
Bestyrelsen kan udvide dagsordenen med andre punkter.
Under punktet eventuelt kan der ikke stilles forslag til beslutning eller til afstemning. 
Generalforsamlingen er åben for alle, dog har kun betalende medlemmer, uden resistansen, stemmeret.

  • Stk.2

Foreningen ledes af en bestyrelse som består af 4 bestyrelses medlemmer, samt 1 suppleant der vælges på en generalforsamling. 
Bestyrelsen konstituere sig selv, senest 7 dage efter generalforsamlingen. Og består af formand, kasserer og 2 menig medlemmer.
Bestyrelsen kan vælge at gøre brug af ekstern bistand til f.eks. rengøring, bogføring, økonomi og regnskab, men også til andre formål som fundraising m.m. og eventuelt imod betaling.

  • Stk.3

Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem. 
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

  • Stk. 4

Bestyrelsen eller 5 medlemmer af foreningen kan anmode bestyrelsen om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 2 ugers varsel. Der kan ikke indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i juli og august måned. 
Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal bilægges dagsorden og forslag der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling. 
 

  §5 Økonomi

  • Stk. 1 

Foreningens økonomiske interesser varetages af bestyrelsen og de økonomiske midler tilvejebringes bl.a. gennem medlemskontingenter, arrangementer i huset, fundraising, bidrag og støtte. 

  • Stk. 2 

Det er alene foreningen som juridisk person, der hæfter med sin egenkapital for forpligtelser af enhver art.

  • Stk. 3 

Bestyrelsesmedlemmerne eller medlemmer kan ikke økonomisk komme til at hæfte for foreningens gæld, medmindre der direkte begås ulovligheder.
 

  §6 Bestyrelsesmøde m.v.

  • Stk. 1

Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med en uges varsel. Der indkaldes til bestyrelses møde så ofte anledning findes eller når et medlem af bestyrelse anmoder herom. Der indkaldes dog mindst en gang hver halvår. 

  • Stk. 2

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når formanden og 2 bestyrelses medlem er tilstede

  • Stk. 3

Beslutninger træffes af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget. 

  • Stk. 4

Der tages referat af alle bestyrelsesmøder, hvori refereres de af bestyrelsen trufne beslutninger samt eventuelle synspunkter. Referatet godkendes som det sidste på bestyrelsesmødet. 

  • Stk. 5

Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.


  §7 Regnskabsår.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31/12 2016.
 

  §8 Vedtægtsændringer.
Ændring af vedtægter kan vedtages på en generalforsamling med simpelt stemmeflertal når 2/3 af foreningens medlemmer er til stede på generalforsamlingen. 
Er der ikke 2/3 af repræsentanterne til stede, indkaldes til en ny generalforsamling, med en uges varsel, hvor vedtægtsændringerne kan vedtages med almindeligt flertal blandt de stemmeberettiget.
 

  §9 Eksklusion og optagelse af medlemmer.
Nye medlemmer optages ved henvendelse til bestyrelsen. 
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde henlægge optagelsen af et medlem, såfremt der findes sagligt belæg herfor eller modstridende interesser. I sådanne tilfælde skal medlemsanmodningen have et særligt punkt på den først kommende generalforsamling, der træffer den endelige beslutning om medlemsanmodningen. 
Bestyrelsen kan indstille et medlem eller et medlem af bestyrelsen til eksklusion på en generalforsamling. Den pågældende skal i et sådan tilfælde have taleret i rimeligt omfang.
 

  §10 Opløsning.
Ved ophør uanset årsag skal foreningens aktiver og formue tilfalde Foreningshuset Holmegaard eller fordeles blandt Foreningshuset Holmegaards foreninger og klubber efter indstilling fra den afgående bestyrelse. 
Gelsted  d. 1 december 2015
 

Vedtægter

bottom of page